Om mig

Personlig bæredygtighed og evnen til at finde mening

Jeg bruger både min hjerne, mit hjerte og min åndelige kapital som GPS i mine arbejdsopgaver og i hverdagslivet. Personlig bæredygtighed handler om at være leder i sit eget liv, og min grundholdning er, at vi selv producerer vores liv, og vi har hver især et livsformål med at leve ud fra vores personlige unikhed og med det opdage mening og passion.

Jeg tror på, at vi alle har en vilje til mening, til at se vores liv i en meningsfuld sammenhæng, og denne mening kan ikke gives udefra. Den må opdages indefra, og det gør sig gældende, uanset om man er enkelt individ, der drømmer om større ejerskab over sit liv eller om man er leder i en virksomhed og ønsker større klarhed på, hvilken retning virksomheden skal tage. Ansvar og retning kommer indefra.

Indimellem mister vi orienteringen, og det gælder både den enkelt og en virksomhed som en fælles organisme. At miste orienteringen kan ske på grund af forskellige forandring, og der kan bevidst og ubevidst opstå frygt og angst, eller nogen gange går man bare rundt og har følelsen af, at der mangler noget og bliver måske trist og frustreret. Så er der ikke andet for end at gå i gang med at få indstille den indre GPS, så kursen igen føles rigtig. Hvert sekund har vi alle evnen til at vælge en anden vej fordi alle veje starter med dit sinds tanker. 

Du er nødt til at beslutte dig for, at være 100 procent naturlig oprigtig på alle dine livområder, og hver dag skal du undersøge dine intentioner bag alle dine handlinger. Det er et on-going arbejde, hvorfor personlig bæredygtighed ikke er et mål, men et konstant fokuseringspunkt i horisonten. 

Curriculum Vitae – hvad det har ført til

Jeg er født i 1974. Min uddannelses- og arbejdserfaring spænder bredt både praktisk, strategisk og analytisk inden for sundheds- og uddannelsesområdet samt arbejdsmarkedsområdet.  

Jeg har en diplomuddannelse i ”Meaning Centred Therapy (Logotherapy) and Studies”, en Ph.d. grad i arbejdsmarkedsforskning, en masteruddannelse i offentlig administration, er merkonom i marketing, er udlært købmand ved Dansk Supermarked og er certificeret Passionstest Facilitator. I en periode på 7 år var jeg topleder af en organisation med 250 medarbejdere og en årlig omsætning på 150 mio. kr. Derudover har jeg erfaring som forretningsudvikler, projektleder, kvalitetskoordinator, universitetsforsker og som underviser på en handelsskole. Du er velkommen til at finde mere om mit CV på LinkedIn. 

Mit udgangspunkt er, at tingene ikke kan skilles ad, hvilke betyder, at jeg i den autentiske version af mig selv ikke kan skille mit private liv’s CV fra mit arbejdsliv’s CV. Højdepunkterne fletter sig altid ind i hinanden og er forudsætning og udgangspunkt for hinandens udvikling. I 2011 gik jeg igennem en barsk skilsmisse, der seriøst startede min indre udviklingsrejse. I 2015 blev jeg uventet ramt af en hård shitstorm på jobbet. Samtidig og de efterfølgende år oplevede jeg et unikt sjælsmøde. Begge episoder var det sande kickoff til en enorm vækst i min åndelige intelligens og evnen til at finde mening. Jeg er også mor til to vidunderlige børn, og forstår til fulde både glæderne og bekymringerne ved forældreskabet. 

Så med en særdeles personlig robusthed og en stor portion erfaringen arbejder jeg med konceptet til at finde mening i livet: 

Jeg har i Danmark etableret Center for Meaning og jeg er medstifter af den internationale non-profit organisation www.meaning-at-work.com.

Reference

”Anja er en fremsynet leder med fingeren på pulsen ift. det nye ledelsesparadigme. Hun er skarp, sjov, inspirerende, nytænkende, modig, strukturerende, effektiv, fokuseret og gør sit arbejde med hjerne og hjerte med fokus på win-win.” Susanne Frandsen, Catalyzing Change

“Jeg er så glad for at have taget passionstesten, som kærligt og konstruktivt, har hjulpet mig frem til at finde min nuværende passion og guidet mig i den retning som er sand for mig. Fascinerende, hvad der sker, når man fremmer sin bevidsthed. Anja var utrolig god at sparre med i processen. Hun udviste professionalisme, omsorg og respekt for det individuelle aspekt i processen. Jeg er ikke i tvivl om, at passionstesten er et redskab – et slags kompas, som jeg vil benytte både i min hverdag og min fremtidige færd.” Signe Schmidt

” The Passion Test adskiller sig markant, da det er et redskab, der kan bruges resten af livet, når først man har lært principperne! Når først man har fået indstillet sine tanker på ens passioner, så er det bare derud af. The Passion Test er egentlig forholdsvis simpelt, men det kræver også, at man selv går helhjertet ind i det. ”Man skal huske sine mentale mavebøjninger”, som Anja sagde til mig, men det er faktisk også nogle mavebøjninger, som man rent faktisk har lyst til at tage, for de giver noget allerede fra første dag. Anja er også en rigtig god formidler, som man føler sig tryg ved at dele sine tanker med, som er noget af det vigtigste for at kunne åbne helt op. Nu er det blevet en helt naturlig del af min hverdag, som jeg slet ikke kan undvære.” Camilla Sjøholm

For godt 3 år siden valgte vi,  at hyrer Anja Hald til at indtræde i vores bestyrelse. Vi har et malerfirma som har eksisteret i 50 år og har været vant til at køre vores forretning lidt på hvad vi gjorde sidste år. 

”Vi var dog kommet til den konklusion, at der skulle ske noget mere, noget andet, noget nyt, men vi vidste ikke lige hvordan. Derfor faldt valgte på Anja Hald. Vi vidste, at hun var en god til virksomhedspleje. Anja Hald har en evnen til at, ruske op i folk, bringe en ny energi ind. Hun kalder en spade en spade og du må forholder dig til det, også selv om det er hårdt en gang imellem. 

Hun bidrager med meget, både på det personlig plan og med det strategiske. Får én til at kigge indad, tænke. For os har hun rusket op i gamle vaner, siger ikke det er a walk in the park, men en øjenåbner og det var der behov for. Vi er utrolig glade for det samarbejder vi har med Anja Hald.” Vivi Nieland, Bent Pedersen A/S